Fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage har været kendt i flere tusinde år for dens positive indvirkning på musklerne og kroppen. Evidens på området nærmer sig.
Den fysiske påvirkning af muskelvævet under massage medvirker til en række forbedringer af kroppens funktionsevner.
Massage kan også have en psykologisk virkning og få dig til at føle dig afslappet og mindre stresset.
Dybdegående fysiurgisk massage giver mange forbedringer for kroppens funktioner, bl.a.
• Forbygger og afhjælper infiltrationer
• Løsner op for anspændte muskler
• Forbedrer blodcirkulationen.
• Afhjælper spændingshovedpine.
• Forbedrer leddenes bevægelighed og styrke.
• Forbedrer udskillelsen af skadelige affaldsstoffer
• Afhjælper iskiasproblemer, sportsskader osv.
• Modvirker smerter i kroppen
• Medvirker til kroppens fysiske og psykiske velvære
• Fjerner væskeansamlinger i kroppen og forbedrer åndedrætsmønstre
• Myoser
• Tennis/Golf albue
• Arbejdsskader eks. Museskader
• Stress
• Skinnebensbetændelse
• Løber knæ mm.
Du kan få massage på udvalgte ømme muskler eller en hel kropsbehandling. Jeg begynder med opvarmning og blødgøring af musklerne.
Under og efter massagen mærker du det afstressende velvære, der opstår ved at musklerne er blevet løsnede, blødgjorte og varme. Derfor er det vigtig at du drikker meget vand efter massagen (1-1½ liter som minimum).
Behandlingen er individuel og tilpasset den enkelte klients behov.
Stræk kan også indgå som en del af behandlingen. Derved undgår man stramme og anspændte muskler, der kan resultere i overbelastede sener og ledbånd og mindre bevægelighed i ledende.
Stræk gør kroppen mere bevægelig og det har indflydelse på din holdning. Ved at strække de muskler der er for stramme/anspændte og styrke dem der er for slappe. Det er vigtigt at sige at musklen IKKE bliver længere ved stræk, men at du blot flytter smertetærsklen og du af den vej opnår større bevægelighed.
Strækøvelser bliver ofte demonstreret som en del af behandlingen for at klienterne selv med fordel kan gøre det derhjemme.
Ved det første møde på klinikken skal du påregne 60 minutter behandling. Der udarbejdes en journal.
Det gør det muligt at sammensætte præcis den behandling som passer den enkelte bedst. Journalen ajourføres naturligvis løbende, således at behandlingen bliver optimal.
Du behøver selvfølgelig ikke at fejle noget for at få massage – velværebehandlinger gives efter ønske.