+45 20 95 24 43 info@min-behandler.dk

Fodskader

Der findes mange fodskader/ankelskader og de vil nævnes nedenfor. 

Foden og ankelleddet tilsammen består af utroligt mange knogler og derved ledforbindelser. Disse kan give årsag til mange smerter i foden eller ankelen. Nedsunken forfod, hammertæer, platfod, hulfod for bare at nævne nogle. Der er nogle centrale forbindelser som er vigtige for foden og de mekaniske stødabsorberinger som vi er født med. Svangbuen er den ene, hvilken forsvinder når man bliver platfodet og derved en vigtig stødabsorbering i foden. Den anden er buen modsat svangbuen som sidder på langs af foden – den dannes af knoglerne naviculare og cuboideum og som sammen danner den anden stødabsorbering under foden. Den sidste kan forsvinde ved at leddet mellem de to låser, ligesom den også mister sin evne ved platfodethed.

Det er vigtigt at nævne, at der er risiko for at blive platfodet i forbindelse med graviditet, da stoffet Relaxin som udskilles den sidste del af graviditeten for at blødgøre ledbåndene i bækkenet så det kan give sig, samtidigt blødgør alle andre ledbånd også. Da der samtidig er forøget vægt i forbindelse af graviditeten så er svangbuen specielt under ekstra pres og risikere derfor ikke selv at rette sig efter graviditeten og det kræver derfor genoptræning af svangen efter fødslen.

 

Inversionstraume:

Inversionstraumet er det hyppigste når det drejer sig om at vrikke om på foden. Det betyder at du vrider om på ydersiden af foden og deraf følger kraftige smerter, besværlighed ved gang og ofte en kraftig hævelse også.

Behandling:

Den akutte behandling om muligt vil være at lægge en stram forbinding startende fra tæerne og op omkring ankelen eller længere. Læg den gerne så stramt som muligt, da denne forbinding bruges til at stoppe blødningen og tilstrømningen af de helbredende stoffer. Det sidste lyder måske mærkeligt men det skyldes at kroppen er meget effektiv i forhold til de helbredende stoffer og sender ca 10 gange så meget væske (med helbredende stoffer) ned til området (derfor den store hævelse). Bare rolig der skal nok komme rigeligt derned til at klare opheling og helbredelse, men stoppes overfloden vil genoptræningsfasen blive væsentligt forkortet.

Resterende del af behandling vil være, at jeg følger den ledkæde som aktiveres ved et inversiontraume – kraftigt træk i M. peroneus, låsning af leddet mellem fibula (lægbenet) og knæleddet, stramhed i M. biceps femoris, låsning af SI-leddet og deraf eventuelt L4 (som styrer SI-leddet). Jeg vil behandle disse, hvilket medfører en hurtigere opheling af traumet. Det kombineres med styrke og stabilitetstræning (vigtigt at træne styrke hele benet, da en stærk lårmuskel kan ændre fodens stilling).

 

Eversionstraume:

Eversionstraumet hvor du vrikker over på indersiden af anklen sker meget sjældnere end inversionstraumet.

Behandling:

Den akutte behandling vil være ligesom ved inversionstraumet.

Da der ikke er den samme ledkæde ved dette traume som ved inversionstraumet, så vil jeg her tjekke for eventuelle låsninger i fodens led og behandle disse. Derudover vil der være manuel behandling på irriteret væv, samt styrke og stabilitetstræning for leddet (samme tanker som ved inversionstraumet).

 

Hælspore:

Hælspore er desværre blevet en skraldespandsdiagnose som mange bliver tildelt bare der er smerter i hælen. Det er meget sjældent at jeg ser en rigtig hælspore. Så pas på med at låse jer fast på diagnosen og tro at I kan læse jer til svaret på nettet. Der kan være mange andre grunde til smerter hælen som giver de samme symptomer som hvis der var snak om en rigtig hælspore. Hælspore kaldes også facilitis (-itis betyder inflammationstilstand på latin) plantaris – så i dette tilfælde inflammation i fascie plantaris. Oveni inflammationen ses også tit en forkalkning midt i hælen hvor fascie plantaris har sit hæfte og udspring.

Så første jeg gør er at udrede om der er tale om en egentlig hælspore eller en grund til at der er smerter i hælen og som sagt oftest finder jeg det sidste.

Behandling:

Hvis der er tale om behandling af hælspore, så vil den bestå massage af fascie plantaris, punktuelle friktioner (hårdt) lige midt i hælen (kalkaflejringen i fasciens udspring), manipulation af led i foden som sidder låst (ses regelmæssigt, da en kompensation i gangmønster har fundet sted i længere tid). Ser også tit en spændt lægmuskel som følger af problemet så den løsnes også. Aflastning af foden ved hjælp af en gele indlæg i hælen kan sammenholdt med behandlingen speede helingen op.

Er der tale om et pseudo-problem der giver symptomer i hælen som minder om en hælspore – så finder jeg årsagen og behandler den. 

 

Nedsunken forfod:

Nedsunken forfod betyder, at grundleddene på de 3 midterste er sunket ned og derved kommer belastningen under gang til at ligge på de tre midterste trædepuder. Trykket fra ledhovederne gør at trædepudens fedtvæv som beskytter mod tryk forsvinder.

Behandling:

Der er mulighed for behandling som ikke blot er indlæg eller operation. 

En kombination af manipulation, massage af fascie plantaris samt en træning af foden (både bevægelighed og styrke). Der findes øvelser til træning af styrken under foden, men gang og løb giver i sig selv en masse styrke træning af fodens underside og evnen til at fastholde leddene på deres rette plads. Jo mere bevægelighed og jo større styrke des færre gener. 

 

Smerter rundt omkring hælen:

Smerterne her skyldes tit irritation i senerne fra tibialis posterior (indersiden af ankelen), fibularis longus og brevis. Disse symptomer kan forveksles med achillessene problemer fordi tibialis posterior er med til at løfte dig op på tæer. Symptomerne kan opleves som en brændende fornemmelse.

Behandling:

Massage på begge sider af hælen – derudover undersøges muskel/sene overgang og fascie plantaris for spændinger og de løsnes samtidig med hvis de er eksisterende. En fri bevægelse af calcaneus og ankelleddet skal også undersøges og frigives om nødvendigt.

 

Smerter ovenpå foden:

 

Hammertå:

Hammertæer opstår grundet stramhed i de sener der henholdsvis bøjer og strækker tåens led. Der er to muligheder for hammertå – en mobil og en rigid hammertå. Den mobile kan behandles uden operation hvor den rigide ikke kan.

Behandling:

Hvis det tages i opstarten kan der med udspænding af tåens sener godt opnås en effekt (kun ved mobile hammertæer). Der kan selvbehandles på ledbåndene ret simpelt ved blot at sætte modsatte fod ovenpå tåen og derved rette den ud – hold trykket så længe som muligt (så imens du ser fjernsyn eller læser en bog, så kan du samtidig behandle dig selv). Yderligere kan jeg med overpres hjælpe dig yderligere på vej.

Hvis min og egen behandling ikke kan afhjælpe problemet, så er næste skridt operation (men efter min mening kun hvis du ikke kan leve med smerterne – alle operationer kan potentielt gå galt).

 

Platfod:

Platfod betyder at svangbuen bliver rettet delvist ud og at forfoden drejer udad. Der er tale om to forskellige slags platfod – en bevægelig (mobil) hvor foden kan komme i normalstilling når man stiller sig på tæer (svangbuen bliver synlig) og i stiv (rigid) hvor svangbuen ikke kan ses heller ikke når man står på tæer. Platfod er arvelig, men kan ellers opstå af forskellige grunde – at akillessenen er for kort, at svangbuen (tibalis posterior holder svangbuen) er for svag eller ikke fungere, polio eller leddegigt, overrivning af ledbånd i foden, svære brud eller efter graviditet (grundet udskillelsen af relaxin som gør ledbåndene bløde og eftergivelige, hvilket giver fin mening i bækkenet, men ikke så godt at foden lider samme skæbne).

Behandling:

Ved begge typer kan der opnås hjælp ved indlæg med svangstøtte (pronationsindlæg/pronationssko). Der findes også øvelser som kan træne svangbuen stærkere, men den bliver kun helt normal igen, hvis der på et tidspunkt har været en normal svangbue og skaden selvfølgelig giver muligheden for genoptræning. En ting er sikkert at gravide efter fødslen skal træne svangen for at vende tilbage til fodens rette stilling og genoprette svangbuen.