Rygsmerter

Ny viden om rygsmerter og behandlingstilgange

Jeg var på en rygkonference i 2016 med de førende på alle områder indenfor rygsmerter og rygbehandling, læger, kirurger, kiropraktorer, fysioterapeuter, træningseksperter osv. Til denne konference fik vi ny viden om hvor forskningen har ført os hen i forhold til diverse former for smerter i ryggen. Den generelle konklusion var, at ryggen lever sit eget liv og at der er store individuelle forskelle på hvordan vi oplever smerte og hvor ofte vi oplever smerter i ryggen.

Forskellige rygoperationer som tidligere blev foretaget, laves nu i meget færre antal, da det i studier har vist sig at langtidseffekten ikke lever op til korttidseffekten. Problemet som følger med en operation er arvæv og hvis det på sigt giver anledning til problemer, så er det en permanent tilstand som der sjældent kan gøres noget ved. Derimod er protusion (udposning på diskus) og prolaps tilstande som oftest kan helbredes/fjernes over tid eller via behandling og træning.

Konklusionen var også helt klart at tiden læger alle sår, så en god portion tålmodighed er et must for at komme ud på den anden side. I forhold til behandling eller handling så var konklusionen, at finder du en behandling (individuelt) som virker for dig SÅ brug den, men hvis den ikke virker (hurtigt) så spar pengene og søg videre. I forhold til træning så er der ingen tvivl om at dette er vejen frem. Forskningen vil fremadrettet sigte imod at finde ud af hvilken behandlingsform, som har den bedste virkning på de forskellige slags smerter som opleves. Vigtigst af alt er at du finder ro i at 99% af alle rygsmerter forsvinder igen.

Lændesmerter

Det er først og fremmest vigtigt at vide, at der er utroligt mange grunde til at du kan opleve lændesmerter. Lever, nyre, lunger, tyktarm kan i sig selv fører til rygsmerter, udover det så kan låsninger i L1-L5 (lændehvirvler/lumbalhvirvler), låsninger i bækkenet (SI-leddene og symfysen), låsninger i TH1-TH12 (brysthvirvler/thorakalhvirvler) og C1-C7 (nakkehvirvler/cervikalhvirvler) give lændesmerter. Til sidst er der fascie-strukturer og muskler som M. Diafragma (vejrtrækningsmusklen), M. Iliopsoas (lændehoftebøjeren), M. Quadratus Lumborum, M. Gluteus Medius (en af balle-musklerne), M. Tensor Fascie Lata/M. Tractus Iliotibialis (muskelforstærkning på ydersiden af låret), M. Erector Spinae (den lange lige rygstrækker – sammensat af tre muskelgrupper: M. Iliocostalis, M. Longissimus og M. Spinalis), M. Lattisimus Dorsi (Vingemusklen), Fascie Thorakolumbalis – dette er blot en del af de strukturelle ting som kan give smerter i lænden.

Derudover er der ting som hold i lænden/lumbago/hekseskud (facetledssyndrom), diskus-protusion, diskus-prolaps, slidgigt (diskus-generation), spinalstenose (forsnævring i spinal kanalen), arkolyse (defekt af hvirvelbuen uden forskydning af hvirlen), spondylolistese (forskydning af hvirvel), udfladet lændelordose (lige ryg i lændedelen), scoliose (skævhed i side-retningen), leddegigt (Morbus Becterew), andre rumopfyldende tilstande (absesser, knogletilvækst, kræft), det menes også at den mentale del kan give rygsmerter (hvis dette er tilfældet så drejer det sig om ting man skjuler/hemmeligheder – “noget der gemmes bag ryggen”)

Som du kan se så er ryggen en kompleks størrelse og at finde årsagen kan være svært, men som jeg skrev tidligere så vil langt de fleste rygsmerter forsvinde igen. Så sammen skal vi nok finde en løsning og vejen til en sund og smertefri ryg. Det er også vigtigt at pointerer, at frygten for at være aktiv imens du har rygsmerter er noget der skal manes i jorden. Der er ikke nogen undersøgelser som peger i retning af at det forværrer din tilstand ved at være aktiv, det eneste er at smerteniveauet kortvarigt kan forøges.

Test

Kompressions-test, perkussionstest, springing-test, achilles-refleks, patella-refleks, følge de neurologiske udfald, styrke-test, føleforstyrrelser

Behandling:

For alle former for rygsmerter så undersøges der for låsninger af led, spændinger i huden, fascier, muskler og alt hvad der måtte være skal løsnes. Det er vigtigt ikke, at låse sig fast på det område som måtte gøre ondt, da dette måske kun er symptomet men ikke årsagen. Så imens symptomet behandles skal jeg finde frem til årsagen og behandle den også. Nogle gange ligger det som en kropslig komponent et andet sted end hvor symptomet er, andre gange skal der søges på den mentale komponent eller udenfor kroppen hvor personlige forhold kan spille ind. Ligeledes kan forkert træning, dårligt arbejdsmiljø, forkert indstillet arbejdsplads, tunge løft, forkerte løft og mange muligheder skabe årsagen for at smerter i ryggen opstår. Når årsagen forsvinder bliver symptomerne også væk.

Selve behandlingen vil bestå af at manipulere låste led, hudrulninger, MFR (Myo Fasciel Release), triggerpunkt eller massage af musklerne, mobilsering af columna. Derudover vil der gives øvelser efter behov samt en snak om ændringer af den årsag som skyldes smerterne – husk den sidste del er en ændring af vaner, som er en længerevarende proces (den del klares som hjemmearbejde).

Smerter mellem skulderbladene

Smerterne mellem skulderbladene kan være forårsaget af låsninger i leddene, muskelspændinger, nerve som har sat sig i klemme, svag M. Rhomboiderende, kaudalt eller kranielt glid af skulderbladet, lateralt eller medialt glid af skulderbladet, “englevinge”, morbus Becterew (som ofte manifisterer sig her), pukkelryg.

Nogle af delene er blivende, men størstedelen er reversible og kan nemt gøres symptomfrie igen.

Behandling:

Ledmanipulation, triggerpunktsbehandling og massage kan fjerne langt den største del af de smerter som vil opstå thorakalt (mellem skulderbladene). Diskusprolaps i dette område er meget sjældne, så er en meget lille del af problemerne i dette område.

Der skal selvfølgelig også kigges på øvelser og træning for området. Her ses næsten altid en svag M. Rhomboideus. Det skyldes, at vi arbejder inde foran kroppen med armene hvorved skulderbladene skilles og M. Rhomboideus bliver strakt – det gør over tid at den bliver slap. I forhold til træning, så antager mange at de træner ved snoretræk eller i maskiner i træningscenteret. Men fakta er, at den sjældent trænes selvom det antages, da M. Trapezius overtager for M. Rhomboideus. M. Rhomboideus er ikke særlig stærk og kræver derfor meget lidt vægt, men blot den rette teknik. Vægten af egne arme er rigeligt til at træne musklen med.