Knæsmerter

Forebyggelse og årsager til knæsmerter

Der kan være mange grunde til at knæsmerter opstår og jeg vil komme ind på flere slags undervejs. Det er dog vigtigt at pointere, at vi som individer selv kan gøre noget forebyggende mod at knæsmerter opstår.

Styrketræning af muskulaturen omkring knæet og her taler jeg primært om for- og baglår. Da der er en stor ubalance mellem forside og bagside af låret, så mener jeg at der med fordel kan trænes mere på bagsiden af låret end forsiden i forhold til at mindske antallet af skader. Men vigtigst af alt er at træne i helt lige baner når både forside og bagside trænes da det giver en ligelig fordelt styrke på henholdsvis forside og bagside.

Ligeledes er overvægt en stor synder i forhold til knæsmerter. Forestil dig knæet som støddæmperne på en bil. Hvis du smider for meget i bagagerummet så slider du på støddæmperne i bilen.

Så at forebygge er den medicin, men skulle smerterne alligevel opstå, så kan det være af følgende grunde

Test

Skuffe-test, test for sideløshed, stress-test af menisk, balance-test, bevægelse af knæskal, fri bevægelse af menisk.

Foran under knæet

Morbus Schlatter (vokseværk):

Dette er knæsmerter som opstår hos både piger og drenge i deres vækstspurt og som regel omkring puberteten. Smerterne føles som oftest direkte på tilhæftningen af lårmusklen under knæet.

Fejlagtigt for nogle at vide, at der ikke kan gøres noget ved de smerter. Men det er ikke sandheden.

Hvad der også er vigtigt at vide for det aktive barn er, at der ikke er noget som tyder på at der laves yderligere skade ved at fastholde sin fysiske aktivitet eller for den sags skyld øge den. Der kan dog komme en forøget knogledannelse under knæet der hvor lårmusklen hæfter men kun som kosmetisk skade. En anden mulighed er irritation/inflammation af Corpus adiposum (Corpus Hoffa), som er en fedtpude som fylder op i rummet mellem femur (lårbensknoglen), tibia (skinnebensknoglen) og patella (knæskallen) og stabilisere patella under bevægelse.

Behandling:

Det skal dog understreges at smerterne fra Morbus Schlatter ikke kan fjernes, men kun lindres og det gøres ved at løsne og massere lårmusklen og primært M. Rectus Femoris. Hvis problemerne stammer fra Corpus Adiposum, så er akupunktur en super effektiv behandling. Udover det så giver en afslappet lårmuskler også et mindre tryk af patella ind mod corpus adiposum under bevægelse.

Springerknæ

Dette er knæsmerter som oftest opstår hos sportsudøvere som har mange afsæt fra gulvet, såsom håndbold, volleyball, basket, atletik (springdiscipliner) osv. Der er tale om en inflamation (betændelsestilstand) i quadricepssenen (lårmusklens sene) hvilken giver smerter omkring og lige nedenunder knæskallen.

Behandling:

Punktuelle friktioner og laser af senen nedenunder knæskallen samt massage af lårmusklen vil give en smertelindring og hurtigere tilbagevenden til normal aktivitet. Det kombineres alternativ træning under skadesforløbet, så kroppen ikke går helt i stå.

Der laves relevant genoptræning og langsom tilbagevenden til sin sport.

Ydersiden af knæet

Løberknæ er som oftest det der giver smerter på ydersiden af knæet. Løberknæ kommer fra spændinger i muskelforstærkningen Tractus Iliotibialis og M. Peroneus. Grunden til navnet er at vi efter skoene kom på foden er begyndt at løbe med hæl isætning og i den forbindelse lander på ydersiden af hælen og derfra ruller henover foden og sætter af med storetåen. Det vil sige at den fulde belastning fra kroppen påføres hele ydersiden af benet og det medfører overbelastningen. Hvis du løber forfodsløb/midtfodsløb (posed method running, fladfodsløb – kært barn har mange navne) så skal du ikke bekymre dig om løberknæ. Jeg mener også at et inversionstraume (forvridning af ankelen) kan være en forløber til at udvikle et løberknæ. Så hvis det er tilfældet skal løberknæet også behandles som et inversionstraume.

Ved alvorligere skader så kan laterale menisk være beskadiget – her går man mere og mere væk fra at opererer, da det menes at være mere en placebo operation end at have nogen reel effekt (delte meninger). Yderligere kan der være tale om det laterale ledbånd – igen her begynder man at revurderer effekten af selve operationen fremfor selv at lade det hele op. Jeg mener dog stadig at der ved kraftig ledløshed kan være god gavn af en operation. Er dog helt enig i at der ved mindre løshed er mere mening i at stabiliserende træning og styrketræning giver mest mening.

Behandling:

Behandlingen til løberknæ vil bestå af stabiliserende øvelser for knæet, samt styrketræning af låret som sørger for at alle muskler bliver trænet lige meget. Den manuelle behandling i klinikken vil være massage af både Tractus Iliotibialis og M. Peroneus. Udover det selvfølgelig undersøge leddene i hofte og knæ og justerer dem hvis det er nødvendigt.

Behandlingen til ledbånd og menisk vil være styrke og stabiliserende træning.

Indersiden af knæet

Igen her kan der være flere muligheder for smerter. Den enkle og som kan klares manuelt er de muskler som løber via indersiden/bagsiden af knæet og om til Tibia (skinnebensknoglen) og hæfter i Pes Anserinus (område på den mediale del af Tibia øverst. De muskler er M. Sartorius, M. Gracilis og M. Semitendinosus.

Mediale menisk og mediale ledbånd kan ligesom de samme strukturer på lateralsiden give smerter (læs mere under afsnittet Ydersiden af knæet).

Behandling:

Jeg vil her give en kombination af triggerpunkts behandling og massage af de tre muskler som løber til Pes Anserinus.

Bagsiden af knæet

Bakercyste kan være én af grundene til smerter på bagsiden af knæet. En Bakercyste kan godt opstå af sig selv, men er som oftest noget der opstår som følge af et andet knæproblem, så ensbetydende med at hvis jeg finder en Bakercyste så vil jeg lede efter et andet knæproblem. Bakercysten er en væske ophobning midt i knæhasen og fungerer som en slags overløbsventil for den væske der i overflod inde i knæleddet.

Der går to(tre) sener ned gennem knæhasen, den ene fra M. Biceps Femoris (lateralt knæhasen) og den anden er M. Semitendinosus og M. Semimembranosus (løber samme sted medialt knæhasen – derfor en/to sener). Min erfaring er at de kan give smerter som enten føles bagpå eller “inde” i knæet og at de med meget god effekt kan behandles manuelt. Derudover er der M. popliteus som ligger på tværs af knæhasen. Så hvis ikke der er Bakercysten, som giver en fornemmelse af noget som “fylder” i knæhasen og gør at det føles umuligt at bøje knæet, så kan det være popliteus som giver den fornemmelse.

Behandling:

Bakercysten kan behandles manuelt, men den bedste effekt nås ved enten at dræne Bakercysten eller med Binyrebarkhormon indsprøjtning ind i Bakercysten. Husk dog altid for øje, at hvis den er opstået som følge af et andet knæproblem så skal det problem selvfølgelig løses for at Bakercysten ikke skal udvikle sig igen.

Senerne i knæhasen behandler jeg med hård massage hvilket gør at knæet bagpå og indeni føles meget frit. Jeg vil også lave triggerpunktsbehandling i henholdsvis M. Semimembranosus, M. Semitendinosus og M. Biceps Femoris. M. popliteus behandles også med triggerpunktsbehandling. Udspænding og træning af haserne er en mulighed til at afhjælpe problemer i dagligdagen. Du kan strække på haserne som enhed eller udspecificere musklerne ved at rotere overkroppen enten ind eller ud i forbindelse med strækket af haserne.